Ingredienser

100 g magert svinekød eller en kyllingerest

100 g bambusskud

1 æg

4 sorte kinesiske svampe

1 pibeløg eller det hvide af en halv porre

1 spsk. olie

3/4 liter hønsebouillon (evt. terning)

10 g kinesiske vermicelle

2 spsk. tør hvid vermouth

1½ spsk. citronsaft

1 spsk. soyasauce

1 tsk. chilipulver eller puré.

Tilberedning

1 : Vask svampene og læg dem 10 minutter i blød i lunkent vand. Tag dem op, tør dem og skær dem i strimler. På samme måde skæres svinekødet og bambusskuddene. Pibeløget eller den halve porre hakkes fint.

2 : Pisk ægget i en skål. I en anden skål blandes vermouth, citronsaft, soyasauce og stærk rød chilipulver eller puré.

3 : Varm en spsk. olie i en gryde over stærk varme. Steg svinekødstrimlerne 1 minut, tilsæt svampene og rør rundt. Efter et minut hældes kyllingebouillonen og vermouthblandingen ned i gryden. Lad suppen koge 10 minutter inden bambusskuddene og de kinesiske vermicelle kommes i. 2 minutter efter er retten færdig. Hæld det piskede æg i den kogende suppe og rør rundt. Drys med hakkede pibeløg til sidst.

(Besøkt 352 ganger, 1 besøk i dag)